top of page

Min Spirituelle Rejse

Jeg tror på at det er os der har oplevet livet fra en til tider hård, udfordrende og ubarmhjertig side, som ender med at finde vores indre styrke i spiritualiteten. For vi bliver jo nød til at tro på noget.

For hvis du ikke er i kontakt med din indre stemme og ikke finder roen og stilheden i livet til at, mærke efter hvad din intuition prøver at fortælle dig. Ja, så kan du hurtigt fare vild i dit eget liv.


Men når du står der i smerten og i læringen, så bliver du nødt til at lytte til din intuition og tro på at der er et større formål med dit liv, end de svære prøvelser du har været igennem. Sådan var det også for mig. Kort fortalt så er jeg vokset op i en følelsesmæssig dysfunktionel familie, med en narcissistisk mor, som var fanget i fortidens smerte og som ikke var i stand til at udvise omsorg, ubetinget kærlighed og næstekærlighed til andre mennesker.


Derfor blev jeg opdraget fra et sted af frygt, mangel, jalousi og lavt selvværd. Det resulterede indirekte i at det var den type personer og kærester jeg ubevidst tiltrak igen og igen. Jeg var vant til ikke at blive set eller værdsat for den jeg var og jeg skulle kæmpe for at få den mindste form for anerkendelse. Det var det mønsker jeg var vokset op med og alt jeg kendte til. Men i 2015 blev det endelig for meget for mig og for første gang i årevis valgte jeg at lytte og handle på min intuition og forlade min kæreste igennem 7 år, som også var far til mine to drenge.



Det blev for alvor starten på min spirituelle rejse...


Jeg startede min egen forretning, flyttede til en ny by, fandt et nyt hjem og en ny børnehave, alt sammen imens jeg jonglerede hverdagen og det selvstændige liv med to små børn på armen.

I de næste seks år blev min interesse indenfor personlig udvikling gradvist en større og større del af mit liv og det hjalp mig til bedre at forstå min fortid og hvorfor jeg havde handlet, som jeg havde gjort. Men det blev også min største motivation til at finde en ro og balance i mit liv og styrke min tro på at jeg var sat her på jorden, til at forfølge og udleve mine allerstørste drømme.


I starten af 2021 ændrer alt sig, da jeg deltager i en stor international Manifesting Challenge af den spirituelle forfatter Gabby Bernstein fra New York. (#7 New York Times Bestselling author).

Efter at have været single i 6 år, så ønskede jeg mig så inderligt mere kærlighed i mit liv og jeg vidste at den kærlighed først og fremmest skulle komme indefra, ved at elske og behandle mig selv med den omsorg og kærlighed, som jeg så inderligt ønskede at modtage fra en partner.


En af opgaverne var at bede Universet om et tegn. Haha tænkte jeg, nej det er slet ikke mig!!

Men jeg bad om en kærlighedssang og kort tid efter ser jeg en sang med Michael buble på Facebook, uden at tænke mere over det fortsatte jeg min dag. Men få dage efter begyndte jeg at sidde og nynne sangen ved morgenbordet. Det skal lige siges at selvom jeg er den største musikelsker, så går jeg ALDRIG og nynner sange. Men jeg slog Michael Bubles sange op og den sang jeg valgte hed: Feeling Good. Jeg vidste bare at det var min sang for tegnet var så tydeligt og jeg hoppede bare rundt af ren lykke, for nu vidste jeg at kærligheden endelig var på vej til mig...


En af de mange tegn jeg har modtaget fra Universet. Trak dette englekort til et yogaretreat i en dyb transformrende periode i mit liv.

Nu da jeg for første gang i mit liv havde bedt Universet om at sende et tegn, så blev det starten på en masse nye tegn, som jeg modtog dagligt. Sidenhen er min spirituelle forbindelse til Universet kun blevet stærkere og stærkere og jeg oplever på daglig basis at modtage mange tegn fra Universet bl.a. taltegn, dyretegn, musiknumre og meget mere, som alle indikerer hvilke valg og retning jeg skal tage i mit liv. På den måde er jeg aldrig alene, men Universet er der altid til at guide mig på rette vej.


Med denne intrduktion til min spirituelle rejse, glæder jeg mig til at fortælle mere om min spirituelle praksis, hvordan jeg har manifesteret de vildeste ting ind i mit liv og meget mere.

Med denne historie vil jeg også gerne opfordre dig til at dele din spirituelle rejse og om du selv oplever at modtage tegn fra Universet?


Kommenter meget gerne herunder. Tak







1 visning1 kommentar
bottom of page